Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj … hmm

Jeg har de sidste par uger dykket ned i bloggens muligheder og begrænsninger, og da jeg i forvejen kun har haft et meget begrænset kendskab til brug af bloggen, har det været et studie, som både har været undersøgende, spændende, nørdet, nedslående, opløftende og ikke mindst informativt.

Det første jeg måtte finde ud af var, hvilken praksis jeg gerne ville formidle, og her faldt valget hurtigt på Flipped Learning, da det er en praksis, jeg har arbejdet hen imod de seneste par år. Da emnet var valgt gik jeg i gang med at lege med udseendet på bloggen, og fik afprøvet flere skabeloner, layouts, gadgets og andre finurligheder. Samtidig gik jeg i gang med at overveje, hvordan jeg skulle gribe opgaven an med at skrive oplæg. Jeg fandt frem til, at jeg ville starte med lidt baggrundsviden omkring min praksis, som jeg så senere kunne henvise til, når jeg lavede mine senere oplæg. Mens jeg kastede mig over opgaven med at skrive baggrundsoplæg, ”lurkede” jeg i flere andres blogge, med intentionen om at både at få interessante detaljer om andres praksis, få inspiration og for at interagere på de blogge, hvor jeg faldt over noget, som fik mig til at reflektere. Jeg valgte at holde mig til et begrænset antal blogge, at følge med i, da jeg umiddelbart syntes det ville være overvældende at følge med i for mange blogge.

Hvordan har opgaven så været og hvilke erfaringer har jeg gjort mig?

Jeg har først og fremmest fundet ud at jeg fortsat vil bruge min blog til at reflektere over min egen praksis. Dette til trods for at jeg kun lige nåede at snuse til at reflektere, da jeg brugte meget tid på at mine baggrundsoplæg på plads. Det at bloggen er offentlig tilgængelig, gør at jeg synes det er oplagt at bruge til netop at reflektere om egen praksis, for at få både et sted at formidle om det, gøre sig tanke om praksis og evt. få respons på disse tanker. Jeg får et forum, hvor jeg skal gøre mig umage, fordi hele verden i princippet kan følge med. Det er samtidig virkelig befriende at kunne få lov til at dele sine tanker med hele verden, da jeg på den måde giver slip på blufærdigheden. Jeg har dog helt klart savnet, at nogle kommenterede på mine indlæg (I alt fem kommentarer til tolv indlæg, hvoraf en person er kommet med tre). Jeg tænker, at det at få en reaktion, gør at man føler at man føler sig set og hørt. Når man føler sig set og hørt, giver det en fornemmelse af ikke at være ligegyldig. Man kommer nemt til at føle sig som ”Palle alene i verden”. Jeg kan se på flere af de blogge, jeg har fulgt at andre har haft samme tanker. Jeg har dog samtidig den ide at bl.a. tiden spiller ind. Mange af mine indlæg er kommet i den sidste uge af opgaveperioden, så det er måske en del af forklaringen. Det tager nemlig også tid at læse og sætte sig ind i andres oplæg og komme med en kvalificeret kommentar. Derfor har jeg også bestemt mig for først at nøje udvælge de blogge, som jeg vil følge. Det skal være blogge som kan kvalificere min egen praksis eller give mig inspiration til at prøve noget nyt. Når disse blogge er udvalgt, vil jeg være omhyggelig med at kommentere på indlæg, så jeg ikke bare ”lurker”, men lader bloggeren vide at han/hun bliver set og hørt.

Jeg kan også se stort potentiale i at formidle og vidensdele via bloggen. Jeg har valgt at lægge en lang række af mine egne producerede videoer på bloggen, da det både giver mig et overblik over, hvad jeg har produceret af videoer, giver mulighed for at få respons på videoerne og giver andre mulighed for at se eller benytte disse. Videoerne er også uploadet til YouTube, men her er det svære at organisere videoerne i grupper og samtidig give dem nogle refleksioner med på vejen. Her ser jeg bloggen, som det perfekte værktøj, hvor jeg kan vende tilbage til videoerne og se om de skal tilrettes/ændres inden jeg benytter dem igen.

I artiklen ”Educational blogging” af Steven Downes, skriver han bl.a. at ”Blogging is about, first, reading.” Jeg tror, det er det udgangspunkt jeg vil tage fremover i min brug af bloggen. Det vil jeg lade ske på flere måder.

1. Jeg vil (nær)læse andre blogge og kommentere på de refleksioner indlæggene giver mig. Jeg ser andre.
2. Når jeg læser blogge, bøger, artikler, ser videoer eller høre lydoptagelser, som kan relateres til min egen praksis, vil jeg reflektere på bloggen. Jeg lytter til andre.
3. Jeg vil jævnlig vende tilbage til mine tidligere indlæg og reflektere videre over dem. Jeg ser og lytter til mig selv.

Denne opgave er blevet til en rejse, som for mig ikke slutter her. Jeg glæder mig til at fortsætte den.

At producere egne videoer

Jeg har i forbindelse med at flippe undervisningen produceret en lang række videoer. Ikke alle er blevet lige gode på lyd og/eller billedsiden, især pga. tidpres.

Intentionen har været at videoerne max skulle vare 5 minutter og kun holde sig til et enkelt emne. Jeg har derfor først lavet et manuskript, hvor jeg har luget gentagelser væk og forsøgt at holde mig til korte præcise sætninger. Manuskriptet har også den fordel at det kan gemmes, genbruges og rettes til, hvis jeg vil genindspille en video. Ulempen er at det nemt bliver lidt monotont, ikke kun fordi jeg kommer til at lyde som en lidt kedelig oplæser men også fordi benytter mig af mine gamle Powerpoints, så det nemt kommer til at virke som et lidt kedeligt oplæg (uden tilhører). Jeg har forsøgt at tale hurtigt – ellers kan selv en kort video blive meget langtrukket.

Jeg har valgt at dele mine videoer på denne blog, og hvis der var nogen der kunne tænke sig se kommentere osv. dem, modtager jeg dette med glæde, da jeg gerne vil forbedre mine videoer over tid. Jeg bliver vist (som de fleste lærere) aldrig helt tilfreds og kunne altid gøre noget bedre. Dette ser jeg dog som en positiv kvalitet, der giver en kontinuerlig udvikling af undervisningen.

Så se bare løs og kom gerne med din uforbeholdne mening om de enkelte videoerJ

Hvordan får man nogen til at interagere på bloggen?

En af de blogs jeg følger er Henriettes. I hendes indlæg Blogs til formidling kom ovenstående spørgsmål. Det ramte lige ind i hvad jeg selv har gået og reflekteret over. Derfor vil jeg spørge dig som læser dette indlæg:

Hvad tror du, der skal til for at få nogle til at kommentere på ens indlæg?

Lidt erfaringer på en Powtoon

I forbindelse med en workshop om Flipped Classroom, som en kollega og jeg afholdte i forbindelse med en vidensfestival afholdt i foråret ’15, lavede vi denne lille video, om med nogle af de erfaringer, vi har gjort med Flipped Classroom. Videoen giver også et par råd om at lave videoer.

Ref: Powtoon

        Vidensfestival - internt seminar om teknologi i undervisningen

        

Hvordan får jeg studerende i gang med gode refleksioner?

Når jeg vil i mit næste undervisningsforløb vil have fokus på læringssti tre – at følge op på de problemer de studerende har haft i forhold til dagens læringsmål, bliver jeg også nød til at reflektere over, hvordan jeg får de studerende i gang med at reflektere mere over deres egen læring.

Når jeg har en undervisningssession varer den en hel dag, normalt svarer det til 6 lektioner á 45 min. Da jeg flipper min undervisning, betyder det, at de studerende hele dagen arbejder med forskellige opgaver, så de nærmer sig læring i forhold til dagens læringsmål. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de har nået at reflektere over det, de er i gang med at lære. Det kan være der går flere dage før de kommer der til. 

Da jeg gerne vil have deres refleksioner samme dag, lige inden undervisningen slutter, så jeg kan inden for få dage at give feedback, har jeg brug for en metode til at aktivere de studerendes refleksioner. I STREAM beder de studerende om at angive, hvad de synes har været svært. Her er der dog ofte tale om store hold – op til 8-900 studerende i samme fag, og de få et bedre generelt overblik over, hvor problemerne har været størst. Det er svære at skabe det overblik når det er hold på mlm 20-30 studerende. Hvordan skaber jeg overblikket? Skal jeg gøre som jeg har gjort indtil har gjort – have stor fokus på læringsmålene og vurdere hvor langt de er med hvert læringsmål – og herefter lade dem beskrive hvad der har været godt eller skidt. Her har mit problem været at de studerende fravælger at svare. Så det forekommer mig ikke at være den rigtige måde.

Jeg ved ikke om bloggen kunne være en bedre måde, at få de studerende til at reflektere på? Eller skulle jeg prøve med ”Todaysmeet”, som kører hele dagen?  Eller skal jeg lave en test, for at se hvor langt de er nået med de forskellige mål? Hvordan får jeg engageret og motiveret de studerende? 

Da der går et stykke tid, før jeg skal have undervisning igen, vil jeg dykke ned i John Hatties model med feed up – feed back – feed forward.

Jeg tænker, at jeg måske her kan finde svar på nogle af mine spørgsmål.


Ref: John Hattie, Synlig læring - for lærere (Frederikshavn: Dafolo, 2013).
        https://emunns.wordpress.com/2014/11/04/malstyret-undervisning-7-feedback/ 

Flipped Learning og STREAM

Så har jeg fået lavet mine sider omkring STREAM og Flipped Learning.

Flipped Classroom er en af de byggesten STREAM kontrueret på.

Jeg har netop afsluttet mit fjerde forløb, hvor jeg har flippet min undevisning, men jeg er stadig kun på vej. Der er mange ting, der stadig skal arbejdes på. Jeg har efterhånden styr på at producere og finde videoer, haft fokus på læringsmål, før- og efter test - som en form for feedback til både mig og de studerende og har arbejdet med at tilføje lavtaksonomiske aktiviteter i out-of-class cyklussen. Disse områder vil jeg stadig have fokus og arbejde på, men mit næste forløb vil jeg have særlig fokus på den tredje læringssti, som kunne være en måde at give  hjælp til svage studerende og støtte op om usikre men dygtige studerende.

STREAM

Om STREAM – en model til udførsel af Flippe Learning

På Center for Scienceuddannelse på AU, har de udviklet en model til at flippe undervisningen på, hvor der er fokus på feedback i hele processen. Jeg var på et meget inspirerende kursus i modellen i august ’15, afholdt af Mikkel Godsk, som har været med til at udvikle modellen.

STREAM-modellen bygger på både Just-in-Time Teaching, JiTT, der handler om feedback mellem in-class og out-of-class aktiviteter, Peer instruction og Flipped Classroom.

Modellen

Modellen har to læringscyklusser og kan samtidig deles op i to-tre læringsstier.

Den første læringssti og læringscyklus foregår out-of-class. Her præsenteres indholdet – som ofte er delt i flere emner – fx vha. videoer, artikler eller andre tekster, podcasts, blogs eller andre medier. Hver emne op følges af en aktivitet, som ofte foregår på et lavtaksonomisk niveau. Endelig afsluttes out-of-class cyklussen af med at de studerende fortæller, hvad de synes har været svært.

I den næste læringssti som foregår in-class, følges der op på de ting de studerende har haft svært ved. Herefter er der aktiviteter, som har et højere taksonomisk niveau (som selvfølgelig er afhængig af de læringsmål der er for dagens undervisning), hvor underviseren har mulighed for at vejlede de enkelte studerende. In-class aktiviteterne afsluttes også med at de studerende fortæller, hvad de har haft svært ved.

Denne feedback fra de studerende kan både føre til en tredje læringsti, som kan være en video, der uddyber et emne eller som angiver en konkret løsning på et problem og angive hvad der skal være en del af indholdet til næste out-of-class cyklus.

Her er et par videoer, der fortæller om modellen og hvordan man følger op på den feedback man får fra de studerende.

På Professor Klausens Kontor from Science Media Lab on Vimeo.

Flipped Learning

Sådan kom jeg i gang med at flippe

I januar af 2014 stødte jeg første gang på begrebet Flipped Classroom i forbindelse med et kursus ”Teknologiberiget læring” som blev kørt af Ulla Lunde Ringtved. I løbet foråret ’14 afprøvede jeg så for første konceptet på flere undervisningsforløb og så helt klare fordele ved at flippe. men manglede stadig mere til at udnytte den ændrede måde at undervise på og den øgede tid der blev i undervisningen, efter at oplægget var blevet fjernet fra selve lektionen.  I min søgen efter viden og forståelse af begrebet har jeg læst bogen ”Flipped Learning” af  Roland Hachmann og Peter Holmboe, som har udvidet begrebet for mig, og gjort at det jeg nu stræber efter i min undervisning er Flipped Learning. Jeg har siden august ’14 flippet al min undervisning.

Hvad er Flipped Classroom?

Flipped Classroom handler om at bytte om undervisningen og lektier. I raditionel undervisning holder underviseren et oplæg, som fortæller og forklarer om dagens indhold og derefter sætter elever/studerende i gang med at løse opgaver. Det der ikke nås på klassen, er lektier hjemme. Ofte har opgaverne forskellig sværhedsgrad, hvor de nemmeste kommer først.

I Flipped Classroom optages oplægget på video og lektierne til den kommende time/session bliver at se videoen inden timen eller sessionen. I timen holdes der nu ikke længere et oplæg – man går derfor direkte i gang med opgaveløsningen – som nu får mere tid – lektierne løses nu på klassen, med støtte fra underviseren til alle opgaver.

Der er mange videoer, som på en god måde beskriver begrebet, og min favoritter er: 

(Tak til min med-MIL Anja J)

Hvad er Flipped Learning?

Flipped Learning udvider begrebet på den måde, at det ikke kun handler om at vende undervisningen på hovedet, men at man også vender den måde, der læres på, på hovedet. Den ændrede læringstilgang betyder at den enkelte elev/studerende kommer mere banen i forhold til indholdet. De opgaver, der skal løses, skal sikre at det aktivere den enkeltes læring, gennem større indflydelse på løsningen. Det kunne fx være PBL (Problem Based Learning) eller produkt udvikling. Det betyder at den lærende på mange måde kan vise at de har lært, det de skal lærer. I dag hvor meget undervisning er målstyret, er det derfor ikke så vigtigt hvilke og hvor mange opgaver, der er løst. Det er derimod vigtigt at den lærende kan bevise at han/hun har nået målet. Vejen til målet bliver et individuelt middel mod at nå et mål og undervisningen går altså fra at være lærercentreret til at være elevcentreret.

Her er en video, som beskriver det Flipped Learning rigtig godt:

Links

Der findes mange gode sider og videoer om både Flipped Classroom og Flipped Learning, her er nogle af mine anbefalinger til komme i gang.

Danske sider om Flipped Classroom/Learning:

http://flipperiet.dk/

https://www.youtube.com/channel/UCGXXhCFUIL0FQWqjI1oWZmg

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1498

http://theflippedclassroom.dk/

http://klasserummet.dk/hvad-er-flipped-classroom/

Internationale sider om Flipped Classroom/Learning:

http://flippedinstitute.org/

http://flippedlearning.org/FLN

http://www.trainsmartinc.com/flipped-classroom-socrates-proud/

http://ctl.utexas.edu/teaching/flipping-a-class/how

https://www.youtube.com/watch?v=cHPvW-pLJqE

Læringssyn

I Gyldendals Den Store Danske beskrives læring kort som tilegnelse af færdigheder eller kundskaber. Dette er dog en megen overfladisk beskrivelse. Inden for den kritiske filosofi befinder Knud Illeris læringssyn sig. Han udtrykker læring som ”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”. Her sker læring i den konflikt, der opstår og det dialektisk sammenspil der er mellem de tre dimensioner: Indhold, drivkraft og omverden, som er de indre og ydre forhold, og de to processer, tilegnelse og samspil.

Tilegnelse sker som en vekselvirkning mellem drivkraften og indholdet. Drivkraften kan beskrives som individets indre motivation, lyst, tidligere erfaringer, forudsætninger og intentioner.  Individets historie er dermed også en del af drivkraften, og er enhver tidligere kapacitetsændring en del af forudsætning for den nye ændring der kan ske. Indholdet kan beskrives som det der er intentionen. Det gælder uanset hvilket taksonomisk niveau indholdet befinder sig på. Når der ses på indholdet inden for kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, bliver det kategoriseret som viden, færdigheder og kompetencer. Samspil kan beskrives som den interaktion der er mellem individet og omverdenen. Individet er den enkelte, hvori der er en forandringsproces igangsat. Omverdenen kan beskrives som alt det ydre, der udfordrer forandringsprocessen eller læringen. Det kan være en underviser, en vejleder, medstuderende, lokalet individet befinder sig i, situationen (fx er i gang med en uddannelse), bekendtgørelser, studieordninger, læringsudbytter, litteratur og meget andet. Individet vil altid være i samspil med nogen eller noget. 

Knud Illeris opdeler lærings tilegnelseproces i fire læringstyper, som tager udgangspunkt Piagets læringsteori.

• Kumulativ
• Assimilativ
• Akkommodativ
• Transformativ 

Når der opstå varig læring i forhold til at en studerende ender ud med at blive fx datamatiker AK og en professionel udøver af faget, er det transformativ. Transformativ læring er, når der sker en ændring i selvets organisering. Denne læring er ret omfattende, da der sker ændringer i den læringens identitet. Dette sker oftest i forbindelse med en krise, hvor individet oplever at den opfattelse af de indre skemaer som individet har, ikke giver de ønskede udfald. Den studerende har fx transformeret sig fra en programmør (en der kan kode) til en professionel it-udvikler.

Undervejs i processen med at blive datamatiker, vil de øvrige former for læring ske. Kumulativ læring, der svarer til udenadslære, vil dog kun ses i meget lille grad eller slet ikke.

Assimilativ læring er, når læring udvider et allerede kendt skema. Der sker en tilføjelse til det allerede lærte. Her befinder indholdet sig på et lavere taksonomisk niveau. En datamatikerstuderende vil her fx være i stand til at kode simple applikationer eller dele af applikationer, som ligner programmer de tidligere har lavet.

Akkommodativ læring er, når der sker en hel eller delvis omstrukturering af et etableret skema. Der sker en ændring i opfattelsen af skemaet. Den studerende er nu i stand til ud fra det lærte at designe og udvikle programmer, der kan leve op til udefra komne krav.

Ref: Knud Illeris, Læring (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2015).

Menneskesyn

Menneske- og samfundssyn 

De principper som jeg bygger min undervisning op omkring er forankret i mit menneske- og samfundssyn. Intentionen med min undervisning vil altid være at skabe mulighed for at den enkelte kan deltage aktivt i en globaliseret og tæt forbundet verden. Det betyder at i enhver undervisnings- og vejledningssituation skal det enkelte mødes med respekt for og tillid til dennes potentialer og erfaringer.
Jeg lægger dermed mit menneske- og samfundssyn tæt op ad det dialektiske-materialistiske menneskesyn (Om pædagogik, Steen Achton og Jesper Jensen, 1977) der anføre at mennesket lever i et aktivt dynamisk samspil med sine omgivelser og bestemmes af og bestemmer disse. Mennesket er ikke rent styrende (subjekt) og ikke rent styret (objekt). Det materielle altså omverdenen betinger menneskets bevidsthed. Mennesket har indflydelse på omverdenen (det materielle) der er skabt af og kan forandres af mennesket. Bag dette menneske syn ligger et humanistisk videnskabssyn, der anser al udvikling og forandring i samfund og mennesker for at være bundet til og afhængig af de altid tilstedeværende konflikter. I dette videnskabssyn er det muligt at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed, forestillinger, følelsesliv m.v. I det dialektisk-materialistisk menneskesyn befinder konflikten sig altid i omverden, hvor modsætningsfyldte og undertrykkende mekanismer på samfundsplan påvirker det enkelte menneske. Mennesket ses som et historisk væsen, der både indgår som led i menneskehedens historie og som et led i sin egen historie. Alt skal ses i en kontekst af fortid og nutid. Mennesket skabes og udvikles gennem dets egen aktive virksomhed.

Pædagogisk

Mit menneskesyn medfører at jeg hælder til en dialektisk/kritisk pædagogik, som filosofisk er inspireret af eksistentialismen, og har sit psykologiske udgangspunkt i sovjetpsykologien, hvor grundtanken er at mennesket gennem sin egen aktive virksomhed(handlinger) ændre den ydre verden og dermed sig selv. Gennem egen og fælles virksomhed få de indre processer et nyt materielt resultat. Ændringer og udvikling er altså en vekselvirkning mellem det objektive – de ydre forhold – og det det subjektive – de indre processer. I den kritiske pædagogik er der en forpligtigelse til kritisk at vurdere og forsøge at ændre samfundsmæssige modsætninger. Mennesket har skabt omverdenen og kan derfor også ændre og forbedre omverden og dermed ændre mennesket også sig selv. Mennesket er et produkt af både sin egne iboende kræfter og omverdenen, der begge er et resultat af en den udvikling der er sket over tid. Så når der sker en udvikling sker det både i kraft af den historie der ligger bag og den konflikt/modsætning der er forholdt sig til.

Alt dette fører til mit læringssyn.

Ref: Steen Achton and Jesper Jensen, Om Pædagogik: En Introduktionsbog (København: Hans Reitzel, 1977).

Mine Flippede Film

Her er en laaaaaang række af videoer jeg selv (og en kollega) har produceret til forskellige fag og workshops. Billed- og lydkvalitet kan variere en del. Nogle af videoer er også på engelsk (I må bære over med udtalenJ), da jeg også underviser internationale klasser. Når jeg flipper min undervisning har jeg både produceret egne videoer og benyttet mig af, hvad andre har produceret.

Workshop GUI (Graphical User Interface) 

To-tre dages kursus om at kode grafiske brugergrænseflader i Java, om design af brugergrænseflader og om at udvikle i Eclipse. En del af disse videoer er produceret af min gode kollega Kis Boisen Hansen (KBHA), da vi sammen har flippet undervisningen på dette kursus, som køres i slutningen af hvert 1. semester. 

GUI-design_brugervenlighed

GUI-design_gestaltteori

GUI-design_visuelt

GUI-design_vinduer

Nr 1 GUI-Prg-Introduktion (KBHA)

Nr 2 GUI-Prg-Layout (KBHA)

Nr 3 GUI-Event (KBHA)

GUI-Prg-Nr 4 - InstallationAfEclipse

GUI-Prg-Nr 5 - EclipseInstallationAfWindowBuilder

GUI-Prg-Nr 6 - ImportAfBlueJProjectTilEclipse (KBHA)

GUI-Prg-Nr 7 - EclipseIntroduktion (KBHA)

GUI-Prg-Nr 8 - EclipseBuildGUI (KBHA)

'

GUI-Prg-Nr 9 - EclipseGUI-Event (KBHA)

Systemudvikling

Systemudvikling handler om hvordan man udvikler en ide, så den kan blive kode og hvordan man sikre at det udviklede program, dækker de behov, der var og kan forstås og benyttes af programmets brugere. Ideen analyseres, der designes, der udvikles prototyper, der planlægges test og kode og endelig der testes efter koden er konstrueret.

Step2UseCaseDiagram

Step3UseCaseDescription

Step4DomainModel

Overview1

Step4MoreAboutDomainModel

Step4PatternsDomainModel

Step5.1-Analysis

Step5.2-SystemSequenceDiagram

Step5.3-OperationContracts

Step6.1-Design

Step6.2-Architecture

Step6.3-InteractionDiagram

Step6.4-DesignClassDiagram

System develoment - a short walkthrough

Unified Process – UP

  

Programmering

Programmering handler bl.a. om objekt orienteret programmering, datastrukturer, algoritmer og at lære at udvikle i Java og C#. Det handler også om SQL. Faget kører på 1. 2. og 3. semester i datamatikeruddannelsen og svarer til i alt 40 ECTS. Jeg har undervist på 1. og 2. semester.

Modulo

Collections

Iteration And for-each loop

Iteration And while loop

Iteration And for loop

Iteration And Iterator object

Sweep And Search

Collections And Fixed sized Array

Algorithm Patterns

Collections - Set And Map

Identity vs Equality

Random

STREAM

STREAM – Example

Coupling And Cohesion

Architecture

Singleton

Version Control – Subversion

Greenfoot

FileHandling

Download og installering af MS SQL Server 2014 Express with Tools

Andet

Forskellige videoer optaget til forskellige lejligheder.

Flipped Classroom - det nye flip?

Screencast-O-Matic -- en video-optager

Hello world!

I denne lille del af verden vil jeg dele og reflektere over mine erfaringer med ikt.

Jeg vil have fokus på flipped learning, da jeg gennem det sidste års tid været igang med at flippe min undervisning, og kan se mange fordele ved at gøre det. Jeg vil i den forbindelse også beskæftige mig med STREAM - en pædagogisk model til at flippe - benyttet og udviklet af Center for Scienceuddannelser på AU.

Jeg vil desuden reflektere over det at være studerende.