mandag den 12. oktober 2015

Hvordan får jeg studerende i gang med gode refleksioner?

Når jeg vil i mit næste undervisningsforløb vil have fokus på læringssti tre – at følge op på de problemer de studerende har haft i forhold til dagens læringsmål, bliver jeg også nød til at reflektere over, hvordan jeg får de studerende i gang med at reflektere mere over deres egen læring.


Når jeg har en undervisningssession varer den en hel dag, normalt svarer det til 6 lektioner á 45 min. Da jeg flipper min undervisning, betyder det, at de studerende hele dagen arbejder med forskellige opgaver, så de nærmer sig læring i forhold til dagens læringsmål. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de har nået at reflektere over det, de er i gang med at lære. Det kan være der går flere dage før de kommer der til. 

Da jeg gerne vil have deres refleksioner samme dag, lige inden undervisningen slutter, så jeg kan inden for få dage at give feedback, har jeg brug for en metode til at aktivere de studerendes refleksioner. I STREAM beder de studerende om at angive, hvad de synes har været svært. Her er der dog ofte tale om store hold – op til 8-900 studerende i samme fag, og de få et bedre generelt overblik over, hvor problemerne har været størst. Det er svære at skabe det overblik når det er hold på mlm 20-30 studerende. Hvordan skaber jeg overblikket? Skal jeg gøre som jeg har gjort indtil har gjort – have stor fokus på læringsmålene og vurdere hvor langt de er med hvert læringsmål – og herefter lade dem beskrive hvad der har været godt eller skidt. Her har mit problem været at de studerende fravælger at svare. Så det forekommer mig ikke at være den rigtige måde.

Jeg ved ikke om bloggen kunne være en bedre måde, at få de studerende til at reflektere på? Eller skulle jeg prøve med ”Todaysmeet”, som kører hele dagen?  Eller skal jeg lave en test, for at se hvor langt de er nået med de forskellige mål? Hvordan får jeg engageret og motiveret de studerende? 
Da der går et stykke tid, før jeg skal have undervisning igen, vil jeg dykke ned i John Hatties model med feed up – feed back – feed forward.


Jeg tænker, at jeg måske her kan finde svar på nogle af mine spørgsmål.


Ref: John Hattie, Synlig læring - for lærere (Frederikshavn: Dafolo, 2013).
        https://emunns.wordpress.com/2014/11/04/malstyret-undervisning-7-feedback/ 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar