Viser opslag med etiketten Flipped Classroom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flipped Classroom. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2015

At producere egne videoer

Jeg har i forbindelse med at flippe undervisningen produceret en lang række videoer. Ikke alle er blevet lige gode på lyd og/eller billedsiden, især pga. tidpres.

Intentionen har været at videoerne max skulle vare 5 minutter og kun holde sig til et enkelt emne. Jeg har derfor først lavet et manuskript, hvor jeg har luget gentagelser væk og forsøgt at holde mig til korte præcise sætninger. Manuskriptet har også den fordel at det kan gemmes, genbruges og rettes til, hvis jeg vil genindspille en video. Ulempen er at det nemt bliver lidt monotont, ikke kun fordi jeg kommer til at lyde som en lidt kedelig oplæser men også fordi benytter mig af mine gamle Powerpoints, så det nemt kommer til at virke som et lidt kedeligt oplæg (uden tilhører). Jeg har forsøgt at tale hurtigt – ellers kan selv en kort video blive meget langtrukket.

Jeg har valgt at dele mine videoer på denne blog, og hvis der var nogen der kunne tænke sig se kommentere osv. dem, modtager jeg dette med glæde, da jeg gerne vil forbedre mine videoer over tid. Jeg bliver vist (som de fleste lærere) aldrig helt tilfreds og kunne altid gøre noget bedre. Dette ser jeg dog som en positiv kvalitet, der giver en kontinuerlig udvikling af undervisningen.

Så se bare løs og kom gerne med din uforbeholdne mening om de enkelte videoerJ

tirsdag den 13. oktober 2015

Lidt erfaringer på en Powtoon

I forbindelse med en workshop om Flipped Classroom, som en kollega og jeg afholdte i forbindelse med en vidensfestival afholdt i foråret ’15, lavede vi denne lille video, om med nogle af de erfaringer, vi har gjort med Flipped Classroom. Videoen giver også et par råd om at lave videoer.


Ref: Powtoon
        

søndag den 11. oktober 2015

Flipped Learning og STREAM

Så har jeg fået lavet mine sider omkring STREAM og Flipped Learning.


Flipped Classroom er en af de byggesten STREAM kontrueret på.


Jeg har netop afsluttet mit fjerde forløb, hvor jeg har flippet min undevisning, men jeg er stadig kun på vej. Der er mange ting, der stadig skal arbejdes på. Jeg har efterhånden styr på at producere og finde videoer, haft fokus på læringsmål, før- og efter test - som en form for feedback til både mig og de studerende og har arbejdet med at tilføje lavtaksonomiske aktiviteter i out-of-class cyklussen. Disse områder vil jeg stadig have fokus og arbejde på, men mit næste forløb vil jeg have særlig fokus på den tredje læringssti, som kunne være en måde at give  hjælp til svage studerende og støtte op om usikre men dygtige studerende.


lørdag den 10. oktober 2015

STREAM

Om STREAM – en model til udførsel af Flippe Learning

På Center for Scienceuddannelse på AU, har de udviklet en model til at flippe undervisningen på, hvor der er fokus på feedback i hele processen. Jeg var på et meget inspirerende kursus i modellen i august ’15, afholdt af Mikkel Godsk, som har været med til at udvikle modellen.
STREAM-modellen bygger på både Just-in-Time Teaching, JiTT, der handler om feedback mellem in-class og out-of-class aktiviteter, Peer instruction og Flipped Classroom.

Modellen


Modellen har to læringscyklusser og kan samtidig deles op i to-tre læringsstier.

Den første læringssti og læringscyklus foregår out-of-class. Her præsenteres indholdet – som ofte er delt i flere emner – fx vha. videoer, artikler eller andre tekster, podcasts, blogs eller andre medier. Hver emne op følges af en aktivitet, som ofte foregår på et lavtaksonomisk niveau. Endelig afsluttes out-of-class cyklussen af med at de studerende fortæller, hvad de synes har været svært.

I den næste læringssti som foregår in-class, følges der op på de ting de studerende har haft svært ved. Herefter er der aktiviteter, som har et højere taksonomisk niveau (som selvfølgelig er afhængig af de læringsmål der er for dagens undervisning), hvor underviseren har mulighed for at vejlede de enkelte studerende. In-class aktiviteterne afsluttes også med at de studerende fortæller, hvad de har haft svært ved.

Denne feedback fra de studerende kan både føre til en tredje læringsti, som kan være en video, der uddyber et emne eller som angiver en konkret løsning på et problem og angive hvad der skal være en del af indholdet til næste out-of-class cyklus.

Her er et par videoer, der fortæller om modellen og hvordan man følger op på den feedback man får fra de studerende.






På Professor Klausens Kontor from Science Media Lab on Vimeo.

fredag den 9. oktober 2015

Flipped Learning

Sådan kom jeg i gang med at flippe

I januar af 2014 stødte jeg første gang på begrebet Flipped Classroom i forbindelse med et kursus ”Teknologiberiget læring” som blev kørt af Ulla Lunde Ringtved. I løbet foråret ’14 afprøvede jeg så for første konceptet på flere undervisningsforløb og så helt klare fordele ved at flippe. men manglede stadig mere til at udnytte den ændrede måde at undervise på og den øgede tid der blev i undervisningen, efter at oplægget var blevet fjernet fra selve lektionen.  I min søgen efter viden og forståelse af begrebet har jeg læst bogen ”Flipped Learning” af  Roland Hachmann og Peter Holmboe, som har udvidet begrebet for mig, og gjort at det jeg nu stræber efter i min undervisning er Flipped Learning. Jeg har siden august ’14 flippet al min undervisning.

Hvad er Flipped Classroom?

Flipped Classroom handler om at bytte om undervisningen og lektier. I raditionel undervisning holder underviseren et oplæg, som fortæller og forklarer om dagens indhold og derefter sætter elever/studerende i gang med at løse opgaver. Det der ikke nås på klassen, er lektier hjemme. Ofte har opgaverne forskellig sværhedsgrad, hvor de nemmeste kommer først.
I Flipped Classroom optages oplægget på video og lektierne til den kommende time/session bliver at se videoen inden timen eller sessionen. I timen holdes der nu ikke længere et oplæg – man går derfor direkte i gang med opgaveløsningen – som nu får mere tid – lektierne løses nu på klassen, med støtte fra underviseren til alle opgaver.

Der er mange videoer, som på en god måde beskriver begrebet, og min favoritter er: 



(Tak til min med-MIL Anja J)

Hvad er Flipped Learning?

Flipped Learning udvider begrebet på den måde, at det ikke kun handler om at vende undervisningen på hovedet, men at man også vender den måde, der læres på, på hovedet. Den ændrede læringstilgang betyder at den enkelte elev/studerende kommer mere banen i forhold til indholdet. De opgaver, der skal løses, skal sikre at det aktivere den enkeltes læring, gennem større indflydelse på løsningen. Det kunne fx være PBL (Problem Based Learning) eller produkt udvikling. Det betyder at den lærende på mange måde kan vise at de har lært, det de skal lærer. I dag hvor meget undervisning er målstyret, er det derfor ikke så vigtigt hvilke og hvor mange opgaver, der er løst. Det er derimod vigtigt at den lærende kan bevise at han/hun har nået målet. Vejen til målet bliver et individuelt middel mod at nå et mål og undervisningen går altså fra at være lærercentreret til at være elevcentreret.
Her er en video, som beskriver det Flipped Learning rigtig godt:


Links

Der findes mange gode sider og videoer om både Flipped Classroom og Flipped Learning, her er nogle af mine anbefalinger til komme i gang.

Danske sider om Flipped Classroom/Learning:

Internationale sider om Flipped Classroom/Learning:


søndag den 4. oktober 2015

Mine Flippede Film

Her er en laaaaaang række af videoer jeg selv (og en kollega) har produceret til forskellige fag og workshops. Billed- og lydkvalitet kan variere en del. Nogle af videoer er også på engelsk (I må bære over med udtalenJ), da jeg også underviser internationale klasser. Når jeg flipper min undervisning har jeg både produceret egne videoer og benyttet mig af, hvad andre har produceret.

Workshop GUI (Graphical User Interface) 

To-tre dages kursus om at kode grafiske brugergrænseflader i Java, om design af brugergrænseflader og om at udvikle i Eclipse. En del af disse videoer er produceret af min gode kollega Kis Boisen Hansen (KBHA), da vi sammen har flippet undervisningen på dette kursus, som køres i slutningen af hvert 1. semester. 

GUI-design_brugervenlighed

GUI-design_gestaltteori

GUI-design_visuelt

GUI-design_vinduer

Nr 1 GUI-Prg-Introduktion (KBHA)

Nr 2 GUI-Prg-Layout (KBHA)

Nr 3 GUI-Event (KBHA)

GUI-Prg-Nr 4 - InstallationAfEclipse

GUI-Prg-Nr 5 - EclipseInstallationAfWindowBuilder

GUI-Prg-Nr 6 - ImportAfBlueJProjectTilEclipse (KBHA)

GUI-Prg-Nr 7 - EclipseIntroduktion (KBHA)

GUI-Prg-Nr 8 - EclipseBuildGUI (KBHA)
'
GUI-Prg-Nr 9 - EclipseGUI-Event (KBHA)

Systemudvikling

Systemudvikling handler om hvordan man udvikler en ide, så den kan blive kode og hvordan man sikre at det udviklede program, dækker de behov, der var og kan forstås og benyttes af programmets brugere. Ideen analyseres, der designes, der udvikles prototyper, der planlægges test og kode og endelig der testes efter koden er konstrueret.

Step2UseCaseDiagram

Step3UseCaseDescription

Step4DomainModel

Overview1

Step4MoreAboutDomainModel

Step4PatternsDomainModel

Step5.1-Analysis

Step5.2-SystemSequenceDiagram

Step5.3-OperationContracts

Step6.1-Design

Step6.2-Architecture

Step6.3-InteractionDiagram

Step6.4-DesignClassDiagram

System develoment - a short walkthrough

Unified Process – UP
  

Programmering

Programmering handler bl.a. om objekt orienteret programmering, datastrukturer, algoritmer og at lære at udvikle i Java og C#. Det handler også om SQL. Faget kører på 1. 2. og 3. semester i datamatikeruddannelsen og svarer til i alt 40 ECTS. Jeg har undervist på 1. og 2. semester.

Modulo

Collections

Iteration And for-each loop

Iteration And while loop

Iteration And for loop

Iteration And Iterator object

Sweep And Search

Collections And Fixed sized Array

Algorithm Patterns

Collections - Set And Map

Identity vs Equality

Random

STREAM

STREAM – Example

Coupling And Cohesion

Architecture

Singleton

Version Control – Subversion

Greenfoot

FileHandling

Download og installering af MS SQL Server 2014 Express with Tools

Andet

Forskellige videoer optaget til forskellige lejligheder.

Flipped Classroom - det nye flip?


Screencast-O-Matic -- en video-optager



lørdag den 3. oktober 2015

Hello world!

I denne lille del af verden vil jeg dele og reflektere over mine erfaringer med ikt.

Jeg vil have fokus på flipped learning, da jeg gennem det sidste års tid været igang med at flippe min undervisning, og kan se mange fordele ved at gøre det. Jeg vil i den forbindelse også beskæftige mig med STREAM - en pædagogisk model til at flippe - benyttet og udviklet af Center for Scienceuddannelser på AU.

Jeg vil desuden reflektere over det at være studerende.