Menneske- og samfundssyn
Jeg lægger dermed mit menneske- og samfundssyn tæt op ad det
dialektiske-materialistiske menneskesyn (Om pædagogik, Steen Achton og Jesper
Jensen, 1977) der anføre at mennesket lever i et aktivt dynamisk samspil med
sine omgivelser og bestemmes af og bestemmer disse. Mennesket er ikke rent styrende
(subjekt) og ikke rent styret (objekt). Det materielle altså omverdenen
betinger menneskets bevidsthed. Mennesket har indflydelse på omverdenen (det
materielle) der er skabt af og kan forandres af mennesket. Bag dette menneske
syn ligger et humanistisk videnskabssyn, der anser al udvikling og forandring i
samfund og mennesker for at være bundet til og afhængig af de altid
tilstedeværende konflikter. I dette videnskabssyn er det muligt at beskæftige
sig med den menneskelige bevidsthed, forestillinger, følelsesliv m.v. I det
dialektisk-materialistisk menneskesyn befinder konflikten sig altid i omverden,
hvor modsætningsfyldte og undertrykkende mekanismer på samfundsplan påvirker
det enkelte menneske. Mennesket ses som et historisk væsen, der både indgår som
led i menneskehedens historie og som et led i sin egen historie. Alt skal ses i
en kontekst af fortid og nutid. Mennesket skabes og udvikles gennem dets egen
aktive virksomhed.
Pædagogisk
Mit menneskesyn medfører at jeg hælder til en
dialektisk/kritisk pædagogik, som filosofisk er inspireret af eksistentialismen,
og har sit psykologiske udgangspunkt i sovjetpsykologien, hvor grundtanken er
at mennesket gennem sin egen aktive virksomhed(handlinger) ændre den ydre
verden og dermed sig selv. Gennem egen og fælles virksomhed få de indre
processer et nyt materielt resultat. Ændringer og udvikling er altså en vekselvirkning
mellem det objektive – de ydre forhold – og det det subjektive – de indre
processer. I den kritiske pædagogik er der en forpligtigelse til kritisk at
vurdere og forsøge at ændre samfundsmæssige modsætninger. Mennesket har skabt omverdenen
og kan derfor også ændre og forbedre omverden og dermed ændre mennesket også
sig selv. Mennesket er et produkt af både sin egne iboende kræfter og
omverdenen, der begge er et resultat af en den udvikling der er sket over tid.
Så når der sker en udvikling sker det både i kraft af den historie der ligger
bag og den konflikt/modsætning der er forholdt sig til.
Alt dette fører til mit læringssyn.
Ref: Steen Achton and Jesper Jensen, Om Pædagogik: En Introduktionsbog (København: Hans Reitzel, 1977).
Alt dette fører til mit læringssyn.
Ref: Steen Achton and Jesper Jensen, Om Pædagogik: En Introduktionsbog (København: Hans Reitzel, 1977).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar