STREAM

Om STREAM – en model til udførsel af Flippe Learning

På Center for Scienceuddannelse på AU, har de udviklet en model til at flippe undervisningen på, hvor der er fokus på feedback i hele processen. Jeg var på et meget inspirerende kursus i modellen i august ’15, afholdt af Mikkel Godsk, som har været med til at udvikle modellen.

STREAM-modellen bygger på både Just-in-Time Teaching, JiTT, der handler om feedback mellem in-class og out-of-class aktiviteter, Peer instruction og Flipped Classroom.

Modellen

Modellen har to læringscyklusser og kan samtidig deles op i to-tre læringsstier.

Den første læringssti og læringscyklus foregår out-of-class. Her præsenteres indholdet – som ofte er delt i flere emner – fx vha. videoer, artikler eller andre tekster, podcasts, blogs eller andre medier. Hver emne op følges af en aktivitet, som ofte foregår på et lavtaksonomisk niveau. Endelig afsluttes out-of-class cyklussen af med at de studerende fortæller, hvad de synes har været svært.

I den næste læringssti som foregår in-class, følges der op på de ting de studerende har haft svært ved. Herefter er der aktiviteter, som har et højere taksonomisk niveau (som selvfølgelig er afhængig af de læringsmål der er for dagens undervisning), hvor underviseren har mulighed for at vejlede de enkelte studerende. In-class aktiviteterne afsluttes også med at de studerende fortæller, hvad de har haft svært ved.

Denne feedback fra de studerende kan både føre til en tredje læringsti, som kan være en video, der uddyber et emne eller som angiver en konkret løsning på et problem og angive hvad der skal være en del af indholdet til næste out-of-class cyklus.

Her er et par videoer, der fortæller om modellen og hvordan man følger op på den feedback man får fra de studerende.

På Professor Klausens Kontor from Science Media Lab on Vimeo.

Flipped Learning

Sådan kom jeg i gang med at flippe

I januar af 2014 stødte jeg første gang på begrebet Flipped Classroom i forbindelse med et kursus ”Teknologiberiget læring” som blev kørt af Ulla Lunde Ringtved. I løbet foråret ’14 afprøvede jeg så for første konceptet på flere undervisningsforløb og så helt klare fordele ved at flippe. men manglede stadig mere til at udnytte den ændrede måde at undervise på og den øgede tid der blev i undervisningen, efter at oplægget var blevet fjernet fra selve lektionen.  I min søgen efter viden og forståelse af begrebet har jeg læst bogen ”Flipped Learning” af  Roland Hachmann og Peter Holmboe, som har udvidet begrebet for mig, og gjort at det jeg nu stræber efter i min undervisning er Flipped Learning. Jeg har siden august ’14 flippet al min undervisning.

Hvad er Flipped Classroom?

Flipped Classroom handler om at bytte om undervisningen og lektier. I raditionel undervisning holder underviseren et oplæg, som fortæller og forklarer om dagens indhold og derefter sætter elever/studerende i gang med at løse opgaver. Det der ikke nås på klassen, er lektier hjemme. Ofte har opgaverne forskellig sværhedsgrad, hvor de nemmeste kommer først.

I Flipped Classroom optages oplægget på video og lektierne til den kommende time/session bliver at se videoen inden timen eller sessionen. I timen holdes der nu ikke længere et oplæg – man går derfor direkte i gang med opgaveløsningen – som nu får mere tid – lektierne løses nu på klassen, med støtte fra underviseren til alle opgaver.

Der er mange videoer, som på en god måde beskriver begrebet, og min favoritter er: 

(Tak til min med-MIL Anja J)

Hvad er Flipped Learning?

Flipped Learning udvider begrebet på den måde, at det ikke kun handler om at vende undervisningen på hovedet, men at man også vender den måde, der læres på, på hovedet. Den ændrede læringstilgang betyder at den enkelte elev/studerende kommer mere banen i forhold til indholdet. De opgaver, der skal løses, skal sikre at det aktivere den enkeltes læring, gennem større indflydelse på løsningen. Det kunne fx være PBL (Problem Based Learning) eller produkt udvikling. Det betyder at den lærende på mange måde kan vise at de har lært, det de skal lærer. I dag hvor meget undervisning er målstyret, er det derfor ikke så vigtigt hvilke og hvor mange opgaver, der er løst. Det er derimod vigtigt at den lærende kan bevise at han/hun har nået målet. Vejen til målet bliver et individuelt middel mod at nå et mål og undervisningen går altså fra at være lærercentreret til at være elevcentreret.

Her er en video, som beskriver det Flipped Learning rigtig godt:

Links

Der findes mange gode sider og videoer om både Flipped Classroom og Flipped Learning, her er nogle af mine anbefalinger til komme i gang.

Danske sider om Flipped Classroom/Learning:

http://flipperiet.dk/

https://www.youtube.com/channel/UCGXXhCFUIL0FQWqjI1oWZmg

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1498

http://theflippedclassroom.dk/

http://klasserummet.dk/hvad-er-flipped-classroom/

Internationale sider om Flipped Classroom/Learning:

http://flippedinstitute.org/

http://flippedlearning.org/FLN

http://www.trainsmartinc.com/flipped-classroom-socrates-proud/

http://ctl.utexas.edu/teaching/flipping-a-class/how

https://www.youtube.com/watch?v=cHPvW-pLJqE

Læringssyn

I Gyldendals Den Store Danske beskrives læring kort som tilegnelse af færdigheder eller kundskaber. Dette er dog en megen overfladisk beskrivelse. Inden for den kritiske filosofi befinder Knud Illeris læringssyn sig. Han udtrykker læring som ”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”. Her sker læring i den konflikt, der opstår og det dialektisk sammenspil der er mellem de tre dimensioner: Indhold, drivkraft og omverden, som er de indre og ydre forhold, og de to processer, tilegnelse og samspil.

Tilegnelse sker som en vekselvirkning mellem drivkraften og indholdet. Drivkraften kan beskrives som individets indre motivation, lyst, tidligere erfaringer, forudsætninger og intentioner.  Individets historie er dermed også en del af drivkraften, og er enhver tidligere kapacitetsændring en del af forudsætning for den nye ændring der kan ske. Indholdet kan beskrives som det der er intentionen. Det gælder uanset hvilket taksonomisk niveau indholdet befinder sig på. Når der ses på indholdet inden for kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, bliver det kategoriseret som viden, færdigheder og kompetencer. Samspil kan beskrives som den interaktion der er mellem individet og omverdenen. Individet er den enkelte, hvori der er en forandringsproces igangsat. Omverdenen kan beskrives som alt det ydre, der udfordrer forandringsprocessen eller læringen. Det kan være en underviser, en vejleder, medstuderende, lokalet individet befinder sig i, situationen (fx er i gang med en uddannelse), bekendtgørelser, studieordninger, læringsudbytter, litteratur og meget andet. Individet vil altid være i samspil med nogen eller noget. 

Knud Illeris opdeler lærings tilegnelseproces i fire læringstyper, som tager udgangspunkt Piagets læringsteori.

• Kumulativ
• Assimilativ
• Akkommodativ
• Transformativ 

Når der opstå varig læring i forhold til at en studerende ender ud med at blive fx datamatiker AK og en professionel udøver af faget, er det transformativ. Transformativ læring er, når der sker en ændring i selvets organisering. Denne læring er ret omfattende, da der sker ændringer i den læringens identitet. Dette sker oftest i forbindelse med en krise, hvor individet oplever at den opfattelse af de indre skemaer som individet har, ikke giver de ønskede udfald. Den studerende har fx transformeret sig fra en programmør (en der kan kode) til en professionel it-udvikler.

Undervejs i processen med at blive datamatiker, vil de øvrige former for læring ske. Kumulativ læring, der svarer til udenadslære, vil dog kun ses i meget lille grad eller slet ikke.

Assimilativ læring er, når læring udvider et allerede kendt skema. Der sker en tilføjelse til det allerede lærte. Her befinder indholdet sig på et lavere taksonomisk niveau. En datamatikerstuderende vil her fx være i stand til at kode simple applikationer eller dele af applikationer, som ligner programmer de tidligere har lavet.

Akkommodativ læring er, når der sker en hel eller delvis omstrukturering af et etableret skema. Der sker en ændring i opfattelsen af skemaet. Den studerende er nu i stand til ud fra det lærte at designe og udvikle programmer, der kan leve op til udefra komne krav.

Ref: Knud Illeris, Læring (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2015).