onsdag den 14. oktober 2015

At producere egne videoer

Jeg har i forbindelse med at flippe undervisningen produceret en lang række videoer. Ikke alle er blevet lige gode på lyd og/eller billedsiden, især pga. tidpres.

Intentionen har været at videoerne max skulle vare 5 minutter og kun holde sig til et enkelt emne. Jeg har derfor først lavet et manuskript, hvor jeg har luget gentagelser væk og forsøgt at holde mig til korte præcise sætninger. Manuskriptet har også den fordel at det kan gemmes, genbruges og rettes til, hvis jeg vil genindspille en video. Ulempen er at det nemt bliver lidt monotont, ikke kun fordi jeg kommer til at lyde som en lidt kedelig oplæser men også fordi benytter mig af mine gamle Powerpoints, så det nemt kommer til at virke som et lidt kedeligt oplæg (uden tilhører). Jeg har forsøgt at tale hurtigt – ellers kan selv en kort video blive meget langtrukket.

Jeg har valgt at dele mine videoer på denne blog, og hvis der var nogen der kunne tænke sig se kommentere osv. dem, modtager jeg dette med glæde, da jeg gerne vil forbedre mine videoer over tid. Jeg bliver vist (som de fleste lærere) aldrig helt tilfreds og kunne altid gøre noget bedre. Dette ser jeg dog som en positiv kvalitet, der giver en kontinuerlig udvikling af undervisningen.

Så se bare løs og kom gerne med din uforbeholdne mening om de enkelte videoerJ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar