Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj … hmm

Jeg har de sidste par uger dykket ned i bloggens muligheder og begrænsninger, og da jeg i forvejen kun har haft et meget begrænset kendskab til brug af bloggen, har det været et studie, som både har været undersøgende, spændende, nørdet, nedslående, opløftende og ikke mindst informativt.

Det første jeg måtte finde ud af var, hvilken praksis jeg gerne ville formidle, og her faldt valget hurtigt på Flipped Learning, da det er en praksis, jeg har arbejdet hen imod de seneste par år. Da emnet var valgt gik jeg i gang med at lege med udseendet på bloggen, og fik afprøvet flere skabeloner, layouts, gadgets og andre finurligheder. Samtidig gik jeg i gang med at overveje, hvordan jeg skulle gribe opgaven an med at skrive oplæg. Jeg fandt frem til, at jeg ville starte med lidt baggrundsviden omkring min praksis, som jeg så senere kunne henvise til, når jeg lavede mine senere oplæg. Mens jeg kastede mig over opgaven med at skrive baggrundsoplæg, ”lurkede” jeg i flere andres blogge, med intentionen om at både at få interessante detaljer om andres praksis, få inspiration og for at interagere på de blogge, hvor jeg faldt over noget, som fik mig til at reflektere. Jeg valgte at holde mig til et begrænset antal blogge, at følge med i, da jeg umiddelbart syntes det ville være overvældende at følge med i for mange blogge.

Hvordan har opgaven så været og hvilke erfaringer har jeg gjort mig?

Jeg har først og fremmest fundet ud at jeg fortsat vil bruge min blog til at reflektere over min egen praksis. Dette til trods for at jeg kun lige nåede at snuse til at reflektere, da jeg brugte meget tid på at mine baggrundsoplæg på plads. Det at bloggen er offentlig tilgængelig, gør at jeg synes det er oplagt at bruge til netop at reflektere om egen praksis, for at få både et sted at formidle om det, gøre sig tanke om praksis og evt. få respons på disse tanker. Jeg får et forum, hvor jeg skal gøre mig umage, fordi hele verden i princippet kan følge med. Det er samtidig virkelig befriende at kunne få lov til at dele sine tanker med hele verden, da jeg på den måde giver slip på blufærdigheden. Jeg har dog helt klart savnet, at nogle kommenterede på mine indlæg (I alt fem kommentarer til tolv indlæg, hvoraf en person er kommet med tre). Jeg tænker, at det at få en reaktion, gør at man føler at man føler sig set og hørt. Når man føler sig set og hørt, giver det en fornemmelse af ikke at være ligegyldig. Man kommer nemt til at føle sig som ”Palle alene i verden”. Jeg kan se på flere af de blogge, jeg har fulgt at andre har haft samme tanker. Jeg har dog samtidig den ide at bl.a. tiden spiller ind. Mange af mine indlæg er kommet i den sidste uge af opgaveperioden, så det er måske en del af forklaringen. Det tager nemlig også tid at læse og sætte sig ind i andres oplæg og komme med en kvalificeret kommentar. Derfor har jeg også bestemt mig for først at nøje udvælge de blogge, som jeg vil følge. Det skal være blogge som kan kvalificere min egen praksis eller give mig inspiration til at prøve noget nyt. Når disse blogge er udvalgt, vil jeg være omhyggelig med at kommentere på indlæg, så jeg ikke bare ”lurker”, men lader bloggeren vide at han/hun bliver set og hørt.

Jeg kan også se stort potentiale i at formidle og vidensdele via bloggen. Jeg har valgt at lægge en lang række af mine egne producerede videoer på bloggen, da det både giver mig et overblik over, hvad jeg har produceret af videoer, giver mulighed for at få respons på videoerne og giver andre mulighed for at se eller benytte disse. Videoerne er også uploadet til YouTube, men her er det svære at organisere videoerne i grupper og samtidig give dem nogle refleksioner med på vejen. Her ser jeg bloggen, som det perfekte værktøj, hvor jeg kan vende tilbage til videoerne og se om de skal tilrettes/ændres inden jeg benytter dem igen.

I artiklen ”Educational blogging” af Steven Downes, skriver han bl.a. at ”Blogging is about, first, reading.” Jeg tror, det er det udgangspunkt jeg vil tage fremover i min brug af bloggen. Det vil jeg lade ske på flere måder.

1. Jeg vil (nær)læse andre blogge og kommentere på de refleksioner indlæggene giver mig. Jeg ser andre.
2. Når jeg læser blogge, bøger, artikler, ser videoer eller høre lydoptagelser, som kan relateres til min egen praksis, vil jeg reflektere på bloggen. Jeg lytter til andre.
3. Jeg vil jævnlig vende tilbage til mine tidligere indlæg og reflektere videre over dem. Jeg ser og lytter til mig selv.

Denne opgave er blevet til en rejse, som for mig ikke slutter her. Jeg glæder mig til at fortsætte den.