fredag den 9. oktober 2015

Flipped Learning

Sådan kom jeg i gang med at flippe

I januar af 2014 stødte jeg første gang på begrebet Flipped Classroom i forbindelse med et kursus ”Teknologiberiget læring” som blev kørt af Ulla Lunde Ringtved. I løbet foråret ’14 afprøvede jeg så for første konceptet på flere undervisningsforløb og så helt klare fordele ved at flippe. men manglede stadig mere til at udnytte den ændrede måde at undervise på og den øgede tid der blev i undervisningen, efter at oplægget var blevet fjernet fra selve lektionen.  I min søgen efter viden og forståelse af begrebet har jeg læst bogen ”Flipped Learning” af  Roland Hachmann og Peter Holmboe, som har udvidet begrebet for mig, og gjort at det jeg nu stræber efter i min undervisning er Flipped Learning. Jeg har siden august ’14 flippet al min undervisning.

Hvad er Flipped Classroom?

Flipped Classroom handler om at bytte om undervisningen og lektier. I raditionel undervisning holder underviseren et oplæg, som fortæller og forklarer om dagens indhold og derefter sætter elever/studerende i gang med at løse opgaver. Det der ikke nås på klassen, er lektier hjemme. Ofte har opgaverne forskellig sværhedsgrad, hvor de nemmeste kommer først.
I Flipped Classroom optages oplægget på video og lektierne til den kommende time/session bliver at se videoen inden timen eller sessionen. I timen holdes der nu ikke længere et oplæg – man går derfor direkte i gang med opgaveløsningen – som nu får mere tid – lektierne løses nu på klassen, med støtte fra underviseren til alle opgaver.

Der er mange videoer, som på en god måde beskriver begrebet, og min favoritter er: 



(Tak til min med-MIL Anja J)

Hvad er Flipped Learning?

Flipped Learning udvider begrebet på den måde, at det ikke kun handler om at vende undervisningen på hovedet, men at man også vender den måde, der læres på, på hovedet. Den ændrede læringstilgang betyder at den enkelte elev/studerende kommer mere banen i forhold til indholdet. De opgaver, der skal løses, skal sikre at det aktivere den enkeltes læring, gennem større indflydelse på løsningen. Det kunne fx være PBL (Problem Based Learning) eller produkt udvikling. Det betyder at den lærende på mange måde kan vise at de har lært, det de skal lærer. I dag hvor meget undervisning er målstyret, er det derfor ikke så vigtigt hvilke og hvor mange opgaver, der er løst. Det er derimod vigtigt at den lærende kan bevise at han/hun har nået målet. Vejen til målet bliver et individuelt middel mod at nå et mål og undervisningen går altså fra at være lærercentreret til at være elevcentreret.
Her er en video, som beskriver det Flipped Learning rigtig godt:


Links

Der findes mange gode sider og videoer om både Flipped Classroom og Flipped Learning, her er nogle af mine anbefalinger til komme i gang.

Danske sider om Flipped Classroom/Learning:

Internationale sider om Flipped Classroom/Learning:


torsdag den 8. oktober 2015

Læringssyn

I Gyldendals Den Store Danske beskrives læring kort som tilegnelse af færdigheder eller kundskaber. Dette er dog en megen overfladisk beskrivelse. Inden for den kritiske filosofi befinder Knud Illeris læringssyn sig. Han udtrykker læring som ”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”. Her sker læring i den konflikt, der opstår og det dialektisk sammenspil der er mellem de tre dimensioner: Indhold, drivkraft og omverden, som er de indre og ydre forhold, og de to processer, tilegnelse og samspil.


Tilegnelse sker som en vekselvirkning mellem drivkraften og indholdet. Drivkraften kan beskrives som individets indre motivation, lyst, tidligere erfaringer, forudsætninger og intentioner.  Individets historie er dermed også en del af drivkraften, og er enhver tidligere kapacitetsændring en del af forudsætning for den nye ændring der kan ske. Indholdet kan beskrives som det der er intentionen. Det gælder uanset hvilket taksonomisk niveau indholdet befinder sig på. Når der ses på indholdet inden for kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, bliver det kategoriseret som viden, færdigheder og kompetencer. Samspil kan beskrives som den interaktion der er mellem individet og omverdenen. Individet er den enkelte, hvori der er en forandringsproces igangsat. Omverdenen kan beskrives som alt det ydre, der udfordrer forandringsprocessen eller læringen. Det kan være en underviser, en vejleder, medstuderende, lokalet individet befinder sig i, situationen (fx er i gang med en uddannelse), bekendtgørelser, studieordninger, læringsudbytter, litteratur og meget andet. Individet vil altid være i samspil med nogen eller noget. 

Knud Illeris opdeler lærings tilegnelseproces i fire læringstyper, som tager udgangspunkt Piagets læringsteori.

  • Kumulativ
  • Assimilativ
  • Akkommodativ
  • Transformativ 
Når der opstå varig læring i forhold til at en studerende ender ud med at blive fx datamatiker AK og en professionel udøver af faget, er det transformativ. Transformativ læring er, når der sker en ændring i selvets organisering. Denne læring er ret omfattende, da der sker ændringer i den læringens identitet. Dette sker oftest i forbindelse med en krise, hvor individet oplever at den opfattelse af de indre skemaer som individet har, ikke giver de ønskede udfald. Den studerende har fx transformeret sig fra en programmør (en der kan kode) til en professionel it-udvikler.

Undervejs i processen med at blive datamatiker, vil de øvrige former for læring ske. Kumulativ læring, der svarer til udenadslære, vil dog kun ses i meget lille grad eller slet ikke.

Assimilativ læring er, når læring udvider et allerede kendt skema. Der sker en tilføjelse til det allerede lærte. Her befinder indholdet sig på et lavere taksonomisk niveau. En datamatikerstuderende vil her fx være i stand til at kode simple applikationer eller dele af applikationer, som ligner programmer de tidligere har lavet.

Akkommodativ læring er, når der sker en hel eller delvis omstrukturering af et etableret skema. Der sker en ændring i opfattelsen af skemaet. Den studerende er nu i stand til ud fra det lærte at designe og udvikle programmer, der kan leve op til udefra komne krav.

Ref: Knud Illeris, Læring (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2015).

onsdag den 7. oktober 2015

Menneskesyn

Menneske- og samfundssyn 

De principper som jeg bygger min undervisning op omkring er forankret i mit menneske- og samfundssyn. Intentionen med min undervisning vil altid være at skabe mulighed for at den enkelte kan deltage aktivt i en globaliseret og tæt forbundet verden. Det betyder at i enhver undervisnings- og vejledningssituation skal det enkelte mødes med respekt for og tillid til dennes potentialer og erfaringer.
Jeg lægger dermed mit menneske- og samfundssyn tæt op ad det dialektiske-materialistiske menneskesyn (Om pædagogik, Steen Achton og Jesper Jensen, 1977) der anføre at mennesket lever i et aktivt dynamisk samspil med sine omgivelser og bestemmes af og bestemmer disse. Mennesket er ikke rent styrende (subjekt) og ikke rent styret (objekt). Det materielle altså omverdenen betinger menneskets bevidsthed. Mennesket har indflydelse på omverdenen (det materielle) der er skabt af og kan forandres af mennesket. Bag dette menneske syn ligger et humanistisk videnskabssyn, der anser al udvikling og forandring i samfund og mennesker for at være bundet til og afhængig af de altid tilstedeværende konflikter. I dette videnskabssyn er det muligt at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed, forestillinger, følelsesliv m.v. I det dialektisk-materialistisk menneskesyn befinder konflikten sig altid i omverden, hvor modsætningsfyldte og undertrykkende mekanismer på samfundsplan påvirker det enkelte menneske. Mennesket ses som et historisk væsen, der både indgår som led i menneskehedens historie og som et led i sin egen historie. Alt skal ses i en kontekst af fortid og nutid. Mennesket skabes og udvikles gennem dets egen aktive virksomhed.

Pædagogisk

Mit menneskesyn medfører at jeg hælder til en dialektisk/kritisk pædagogik, som filosofisk er inspireret af eksistentialismen, og har sit psykologiske udgangspunkt i sovjetpsykologien, hvor grundtanken er at mennesket gennem sin egen aktive virksomhed(handlinger) ændre den ydre verden og dermed sig selv. Gennem egen og fælles virksomhed få de indre processer et nyt materielt resultat. Ændringer og udvikling er altså en vekselvirkning mellem det objektive – de ydre forhold – og det det subjektive – de indre processer. I den kritiske pædagogik er der en forpligtigelse til kritisk at vurdere og forsøge at ændre samfundsmæssige modsætninger. Mennesket har skabt omverdenen og kan derfor også ændre og forbedre omverden og dermed ændre mennesket også sig selv. Mennesket er et produkt af både sin egne iboende kræfter og omverdenen, der begge er et resultat af en den udvikling der er sket over tid. Så når der sker en udvikling sker det både i kraft af den historie der ligger bag og den konflikt/modsætning der er forholdt sig til.

Alt dette fører til mit læringssyn.

Ref: Steen Achton and Jesper Jensen, Om Pædagogik: En Introduktionsbog (København: Hans Reitzel, 1977).

søndag den 4. oktober 2015

Mine Flippede Film

Her er en laaaaaang række af videoer jeg selv (og en kollega) har produceret til forskellige fag og workshops. Billed- og lydkvalitet kan variere en del. Nogle af videoer er også på engelsk (I må bære over med udtalenJ), da jeg også underviser internationale klasser. Når jeg flipper min undervisning har jeg både produceret egne videoer og benyttet mig af, hvad andre har produceret.

Workshop GUI (Graphical User Interface) 

To-tre dages kursus om at kode grafiske brugergrænseflader i Java, om design af brugergrænseflader og om at udvikle i Eclipse. En del af disse videoer er produceret af min gode kollega Kis Boisen Hansen (KBHA), da vi sammen har flippet undervisningen på dette kursus, som køres i slutningen af hvert 1. semester. 

GUI-design_brugervenlighed

GUI-design_gestaltteori

GUI-design_visuelt

GUI-design_vinduer

Nr 1 GUI-Prg-Introduktion (KBHA)

Nr 2 GUI-Prg-Layout (KBHA)

Nr 3 GUI-Event (KBHA)

GUI-Prg-Nr 4 - InstallationAfEclipse

GUI-Prg-Nr 5 - EclipseInstallationAfWindowBuilder

GUI-Prg-Nr 6 - ImportAfBlueJProjectTilEclipse (KBHA)

GUI-Prg-Nr 7 - EclipseIntroduktion (KBHA)

GUI-Prg-Nr 8 - EclipseBuildGUI (KBHA)
'
GUI-Prg-Nr 9 - EclipseGUI-Event (KBHA)

Systemudvikling

Systemudvikling handler om hvordan man udvikler en ide, så den kan blive kode og hvordan man sikre at det udviklede program, dækker de behov, der var og kan forstås og benyttes af programmets brugere. Ideen analyseres, der designes, der udvikles prototyper, der planlægges test og kode og endelig der testes efter koden er konstrueret.

Step2UseCaseDiagram

Step3UseCaseDescription

Step4DomainModel

Overview1

Step4MoreAboutDomainModel

Step4PatternsDomainModel

Step5.1-Analysis

Step5.2-SystemSequenceDiagram

Step5.3-OperationContracts

Step6.1-Design

Step6.2-Architecture

Step6.3-InteractionDiagram

Step6.4-DesignClassDiagram

System develoment - a short walkthrough

Unified Process – UP
  

Programmering

Programmering handler bl.a. om objekt orienteret programmering, datastrukturer, algoritmer og at lære at udvikle i Java og C#. Det handler også om SQL. Faget kører på 1. 2. og 3. semester i datamatikeruddannelsen og svarer til i alt 40 ECTS. Jeg har undervist på 1. og 2. semester.

Modulo

Collections

Iteration And for-each loop

Iteration And while loop

Iteration And for loop

Iteration And Iterator object

Sweep And Search

Collections And Fixed sized Array

Algorithm Patterns

Collections - Set And Map

Identity vs Equality

Random

STREAM

STREAM – Example

Coupling And Cohesion

Architecture

Singleton

Version Control – Subversion

Greenfoot

FileHandling

Download og installering af MS SQL Server 2014 Express with Tools

Andet

Forskellige videoer optaget til forskellige lejligheder.

Flipped Classroom - det nye flip?


Screencast-O-Matic -- en video-optager



lørdag den 3. oktober 2015

Hello world!

I denne lille del af verden vil jeg dele og reflektere over mine erfaringer med ikt.

Jeg vil have fokus på flipped learning, da jeg gennem det sidste års tid været igang med at flippe min undervisning, og kan se mange fordele ved at gøre det. Jeg vil i den forbindelse også beskæftige mig med STREAM - en pædagogisk model til at flippe - benyttet og udviklet af Center for Scienceuddannelser på AU.

Jeg vil desuden reflektere over det at være studerende.